lørdag den 13. november 2010




Jeg tog til Lolland for at rykke båden. Den står på bondens grund, på den forkerte side, kan man sige - af skellet

Jeg tog toget til Nykøbing. Fortsatte mod gården i bus. Gik derpå det sidste stykke, som jeg gør, med vindmøllerne ude på havet

Hun var med, og vi talte om landskabet - Det grønne, brune og gule

Og roerne - bønderne og roerne. Sukkerfabrikken, den em der står over øerne, hen over bent vinn nielsens i sit hus - og sundet med broen og sejlsskibene

Ligesom portos. Sejlskib og skulptur, og evigt projekt.

Og der kom kranmanden med sin blokvogn og den der dialekt foruden en afvisning af muligheden for at køre ind, at løfte og sætte af.

Så fik han tohundrede af de hurtige og sagde vi ses

Og det gør vi, når frosten er kommet og indkørslen til at navigere på

Vi tilbragte aftenerne i stilhed. Især - men morgenlyset og det der med markerne slår nu alligevel den der aftenfølelse med indbygget vin


Ingen kommentarer:

Send en kommentar