Jeg har sat fire planker i Portos. Den første var kølplanken i bagbord side. Det var tilbage på Kalundborg Bådebyggeri. Jeg havde fundet båden ude på Amager, havde fået den transporteret på en lastbil til havner, og der stod den i al sin ælde og tronede under lygtepælen ud mod vejen, hvor bilerne passerer i en jævn strøm fra færgen. Jeg fandt et stort stemmejern i værktøjskassen, en stiksav, en akuskruemaskine, en æske bor og et par knæpuder. Da jeg havde fået boret et hul til stiksavsklingen, skar jeg planken over ved hvert spant. Jeg fik lærletræet revet ud og rettet aflandingen til mod den næste planke. Da jeg havde taget ri, fandt jeg en planke i skurret, mærkede af og skar til på båndsaven. Færdighøvlet fik jeg den på plads, og så tror jeg, at jeg røg en cigaret, siddende i det blå arbejdstøj, inden jeg tog hjem til klubværelset og så Lykkehjulet.
Flere år efter, da båden var kommet til Lolland, rev jeg tre andre planker ud og erstattede dem. Senest skiftede jeg en bordgang sidste sommer. Egentlig er det ikke på grund af råd, men snarere fordi træværket hist og pist er så udtørret og frønnet, at det sortner og går til.
Det har altid tiltrukket mig, at skifte planker. Det virker så essentielt! Et høvlstrøg hen over plankekanten, kan være det afgørende, der gør at planken lige kan trykkes ind og skrues, og et for meget, kan give unødig luft.
Sprækker er velkomne på både, hvis man ved hvorfor de er der. Alternativt kan alt tætnes. Alt kan på den måde kontrolleres, rettes og ordnes med snilde og opmærksomhed