mandag den 15. februar 2010

Portos - en lang historie
















Da jeg stod i lære på Kalundborg Bådebyggeri omkring årtusindeskiftet, fandt jeg denne smukke båd. Den havde stået sikkert og tørt i en hal på kanten af Amager, og jeg faldt for de klassiske linjer, det fine håndværk, for muligheden af at genetablere og restaurere det fine skib med det litterære og eventyrlige navn: Portos. Alle mahogny overflader var lakeret i fordums tid med old fashion olielak, der dækkede det matrøde træværk fra cockpittet og frem til fordækket. Sine stedet var lakken skrællet af, og træværket stod gråt og indtørret med sprækker og åbninger til følge. jeg skulle finde ud af at den tidligere ejer - vidst en afdød malermester (?), havde kunnet sit håndværk, og olielakken var trængt så godt ind at der skulle en temmelig grundig slibning med groft papir på båndpudseren til, før jeg efter mange timers arbejde var i bund, og stod med smukke næsten gulligtbrune marhonyoverflader og kunne gå igang med bejdsningen.
Dette arbejde var dog ikke det første jeg gik til. Da båden for ti år siden ankom til Østhavnen i Kalundborg, netop hvor færgerne ligger til, hvor strømmen af biler og lastbiler til og fra Jylland kommer og går med afgang - og ankomsttiderne, stod jeg og betragtede mit nyerhvervede skib. Med den blå vams over skuldrene, de nogen indbegsede arbejdssko og et ungt godtroende ansigt, gik jeg i krig med skraberen og startede med at gå i bund under vandlinjen. Jeg fik skrabet ned, slebet til og skiftet kølplanker. Fik det skørrådne lærketrø hugget væk og efterses svøbene. Der var ingen svamp, det der skulle skiftes, var mørnet af tid. Jeg nulrede de sorte træsplinter og fik det brede stemmejern lagt an, huggede ud, skar væk og kunne komme til med kobenet. De halvtreds år gamle bronsjeskruer var som nye! De fejlede absolut intet.
Med tiden fik jeg lavet et nyt ror. Kørte på savværket i Dianalund og valgte krumvokset eg til den karakteristiske hals, der smyr sig op langs spidsgatternes buttede ende. Jeg fik skåret tømmeret op på båndsaven, tilpasset og slog stukbolte i med fedt og kontinuerlige slag med muggerten.
Jeg fik ordnet fribordet - sådan nogenlunde, og da min læretid var forbi havde jeg fået lagt en del timer i Portos. Så svigtede jeg min båd et par på grund af udlængsel, og tog en tur på valsen. Arbejdede og nød solen i Sydfrankrig, hvor millionærskibene skulle have skiftet aptering, teakdæk der intet fejlede skulle fjernes og erstattes med nyt regnskovstræ. Jeg havde en god tid, og glemte mit gamle historiske og lidt omfangsrige projekt, der stod på havnen i Kalundborg under sin blå presenning og anglede efter vedligehold.
Igen hjemvendt til Danmark, fik jeg Portos rykket til mere sydlige himmelstrøg. Nemlig ned på kanten af en roemark på Lolland, hvor den fortsat står.
Jeg har skiftet et par planker mere, har fået alt lak- og bejdsearbejde overstået, og netop denne sommer skiftede jeg det gamle lærredsdæk, med tyk og god kvalitetslærred indkøbt hos Boesner i Tyskland. I sommersolen stod jeg altså med udsigt til det grønne land og havet langt ude, med kobbertacks og hammer og trak lærred over de grønmalede sildekassebrædder der danner underdæk. Det hele blev malet og båden dækket til for vinteren. Til foråret, der ikke er langt væk, skal jeg igang med det sidste, før Portos igen er klar til bølgen den blå. Jeg skal have lavet skydekapper og jeg skal have monteret alt løsøret. Skvatlisterne ligger nylakerede inde i den gamle stald, og skruer og værktøj hopper for at komme ud.
Når jeg i løbet af denne sommer når til det punkt, hvor skibet faktisk er tilbage i god form, når jeg frem til riggen. Rundholterne trænger i alvor grad til en omgang, og alt hvad det måtte have været af sejl og fald og skødder er forsvundet. Spil har jeg ingen af, og den slags skal finde, før båden igen er sejlklar.
Men med disse ord - velkommen til denne blog om Springer Spidsgatteren Portos, konstrueret af Hansen, og første gang søsat i 1946. Båden er reddet og vil snart kunne ses krydse afsted et sted på et dansk sund eller i et havneløb med en lav eftermiddagssol over bommen. Om alt går vel...

6 kommentarer:

  1. God historie, men sig mig engang skipper - har du slet ikke kalfatret?

    SvarSlet
  2. Det troede jeg ikke du kunne komme uden om på et skiv..

    SvarSlet
  3. Hej Peder Frederik

    Dejligt at se en søsterbåds-blog.
    Jeg er (med)ejer af springeren Passat (Nr.6), hjemmehørende i Sundby Sejlforening, hvor også springer nr. 1, Aramis holder til med nye, unge ejere.

    Kig forbi og hils på ved lejlighed!

    Bedste hilsner
    Eva Noer Kondrup

    SvarSlet
  4. Jamen velkommen til.
    Ovenstående Eva har gjort mig opmærksom på din blog. Jeg kender Porthos fra Kastrup,hvor jeg dengang boede og sejlede, og jeg har flere gange forsøgt at få fat i den, da malermesteren ikke længere var i stand til at få den klargjort. Det sidste år, den kom i vandet, ca. 1978, blev den først søsat i slutningen af august, og fik aldrig masten på. Men han blev rasende, de to gange jeg ringede og dermed antydede, at Porthos nok ikke ville komme i vandet igen, så længe han ejede den.
    Men det kom den ikke, og det endte med at den blev flyttet om bag Hellers Værft og stod med en mere og mere ødelagt presenning over.
    Jeg købte en folkebåd, og senere en nordisk krydser (CAN III), men sendte da mangt et sørgmodigt blik og dybe suk til Porthos der lå der så forladt omme bag stakittet ud mod det gamle kalkværk. Den lå der stadig, da jeg flyttede fra Kastrup i 1995 - men så har du altså fået fingrene i den.
    Det mærkelige i denne historie er, at en mand i Nykøbing Sjælland erhvervede sig en båd, som vi mente måtte være Porthos, og som var i en så miserabel tilstand, at han senere opgav den, så nu er jeg forvirret.
    Din historie om at Porthos skulle have ligget i en tør hal i de mange år, inden du overtog den, forvirrer mig yderligere. Så nu vil jeg undersøge sagen nærmere. Gamle bådbygger Heller's søn må vel kende noget til den. Og jeg har også en anden mulighed, nemlig gamle Aksel Johansen, der sejlede springeren "Heto" i Kastrup, og som ganske godt kendte malermesteren.
    Jeg vil vende tilbage til dig, når jeg ved noget mere.

    Men herfra mange hilsner Stig Ekblom

    SvarSlet
  5. Hej igen Peder Frederik

    I anledning af den tilstundende sejladssæson agter jeg et nyt tiltag: lidt kommunikation mellem alle de springere, jeg kan opsøge, det er allerede en del.
    Har du en mailadresse, så må du rigtig gerne give lyd på eva_noerkondrup@hotmail.com

    Og fortsat pøj pøj med Porthos!!

    Mvh
    Eva 4)

    SvarSlet