Porthos søsat efter 33 år

Jeg blev født i 1978. Jeg ved, at det var en kold vinter. I løbet af samme år opgav den tidligere ejer af Porthos at søsætte og sejle det smukke skib. Siden stod den bag Hellers værft i Kastrup frem til årtusindeskiftet, hvor min læremester Henry Slots var forbi. Han forelskede sig i skibet, men mente at han havde nok i sin egen Karoline og tippede altså mig. Han fortalte, at der stod det her smukke, sunde, gamle skib, der trængte til en slibning og en lettere overhalning. Jeg købte båden, fik den kørt til Kalundborg, gik i gang, blev udlært, kom væk fra den, fik den kørt til Lolland, fortsatte overhalningen, der i øvrigt greb temmelig meget om sig, og nu, i sidste uge, fik jeg så kørt Porthos tilbage til Kalundborg, hvor vi søsatte den i går, lørdag 8. september, på en smuk solskinsdag. Jeg var helt vildt spændt på, hvordan skibet ville reagere. Da den ramte vandet, hoppede jeg ombord og kunne, sammen med min gamle ven og kollega Christian, konstatere, at den tog lidt vand ind ved stævnene, at det piblede hist og pist fra plankerne, men at den i det store hele klarede sig fint, i betragtning af at den har været ude af sit rette element så længe. Vi satte en dykpumpe til, skålede og nød synet af de smukke linjer, af vandet, der spillede i fribordet, af de gode mennesker, der var mødt op for at fejre en stor dag. Jeg betragter restaureringen af Porthos som en gave til fællesskabet. Jeg giver noget tilbage. Tanken om at folk kan nyde synet af dette fantastiske skib gør mig glad. Efter et par timer havde den lukket sig ved stævnene men tog stadig vand ind andre steder. Den lænsede cirka en gang i timen, og jeg er temmelig tilfreds.

Her er lidt billeder af turen fra roemarken til østhavnen. Flere billeder og en video følger, når jeg får dem indhentet fra venner og familie. Hvis man vil se dette smukke stykke kulturhistorie i vandet, skal man tage til Østhavnen i Kalundborg. Den ligger lige bag bådebyggeriet.

Teltet tages ned